|
 Søger, vent venligst...
Detaljer: - 1 post/er
| Kortspil. Udgivet af: Fantasy Flight Games<br>Sværhedsgrad: 13+. Antal spillere: 1-8. Spilletid: 1-2 timer<br> » Se alle titler i samme serie DKK 279,50 BestilElder Sign lets players control investigators who must successfully endure adventures within the museum in order to gather clues, items, and the eldritch knowledge they need to seal the rifts between dimensions and prevent the Ancient One's arrival. A clever and thematic dice mechanic pits their exploration against monsters and the sheer difficulty of staying sane and healthy while investigating the most dangerous exhibits and most terrifying instances of insanity. Elder Sign recreates the Lovecraftian thrills of eerie suspense and mind-numbing horrors in a cooperative game players can finish in one to two hours. Rules, card text, and innovative dice mechanics expertly designed by Richard Launius and Kevin Wilson, the designers of Arkham Horror, all blend in a game that's quick to learn, quick to play, strategic enough to reward frequent replay, and eccentric enough to immerse players in the museum's supernatural intrigue |
Anmeldelser:Elder SignDet var ved at vågne. Harvey Walters kunne mærke ondskaben, der gennemsyrede det gamle museum, en ondskab der var vokset, lige siden Arkhams Historiske Museum havde åbnet sin nye samling med fokus på gamle, okkulte folkesagn. Harvey vidste dog bedre - de gamle guder var virkelige, og de var ved at vågne fra deres søvn. Derfor havde han forladt de trygge rammer på universitetet og var brudt ind på museet ved midnat. Sammen med sin forskningsassistent Kate Winthrop, må han lede efter clues til, hvordan de skal stoppe denne ondskab, der ville ødelægge ikke bare byen Arkham men hele verden.
Elder Sign er et stemningsfyldt terningespil, hvor 1-8 spillere påtager sig rollerne som detektiver, der forsøger at stoppe den store ondskab, der er ved at vågne I Arkhams Historiske Museum. Spillet er et samarbejdsspil, hvor spillerne alle er på samme hold og prøver at vinde over selve spillet. Man vinder eller taber altså som et samlet hold, og dette gør indlevelsen endnu stærkere, fordi alle er fokuserede på den fælles succes. Den store ondskab, der forsøger at udslette Arkham, er repræsenteret ved et kort, man trækker fra en stak af otte mulige. På kortet er et billede af den onde afgud og en unik effekt, der modarbejder detektiverne, fx at monstrerne er stærkere, eller at alle detektiverne er psykisk svagere. Der står også det vigtigste, nemlig hvor mange af de såkaldte Doom Tokens (dommedagsmarkører), der skal til førend den store ondskab vågner og spillet er tabt. Spillerne derimod vinder, når de har fundet et bestemt antal Elder Sign, som er gamle magiske beskyttelsestegn, de finder når de løser spillets gåder.
Hver spiller er en unik detektiv, også repræsenteret ved et kort, der enten er meget fysisk stærk eller meget psykisk stærk. De har også hver især en speciel evne, der er unik for netop dem, og derfor er det et svært valg, hvem man skal have med på sit hold. Tager man den svage, men vise professor, eller vagabonden der er klog på livet.
Museets forskellige rum er repræsenteret ved en stak kort, hvorfra man trækker de seks rum, hvor der lige nu foregår overnatulige ting, der skal undersøges. Hvert kort beskriver de opgaver, der skal klares for at løse den okkulte gåde i rummet. Disse opgaver er repræsenteret af en række ikoner, der svarer til siderne på de specielle terninger, der benyttes i spillet. Der er tre forstørrelsesglas (detektivarbejde), en skriftrulle (okkult viden), et kranie (slåskamp) og et sindsyge-symbol (uhyggelige, overnaturlige hændelser). Her træder spillets rødder i det populære Yatzy frem, eftersom ikonerne nærmest svarer til prikkerne på en almindelig terning. Man skal med de seks terninger forsøge at slå forskellige kombinationer for at løse rummets gåde, og det handler derfor primært om at satse og om at sætte de rigtige folk til de rigtige opgaver.
Et rum er fx en gammel gåde på et potteskår, og her skal man slå mange skriftruller. Til gengæld bliver man tiltagende mere sindssyg, når man slår sindssyge-symboler. Her må man sende den gamle professor, hvis unikke evne er, at han efter at have slået terningerne kan rotere én af dem til en skriftrulle. Hvis man i stedet sendte det store brød af en gangster, ville man være næsten sikker på at fejle, da han let ville blive sindssyg, fordi han er psykisk svag. Hvis man løser gåden, får man nogle gange de eftertragede elder signs, men oftest er det forskellige ting som bøger, våben eller allierede. Disse er repræsenterede ved små kort, men er meget enkle at bruge, da de fleste blot kan bruges til at slå en specielt god terning, der normalt ikke benyttes. Det er primært et spørgsmål om tema, hvorvidt det er en bog eller et gammelt sværd, men denne kærlighed til temaet gennemsyrer hele spillet og medfører en høj indlevelse. Hvis man derimod fejler gåden, kommer der monstre, man bliver psykisk- og fysisk svagere, eller der bliver placeret en af de frygtede doom tokens. Når man løser en gåde, trækkes der et nyt rum fra stakken, så der altid er mindst seks rum tilgængelige.
Spillerne kan i stedet for at udforske et rum besøge kontoret med hittegods og håbe, de finder noget brugbart, eller man kan prøve at komme sig over de forfærdelige ting, man har set, og forbedre sin psykiske og fysiske tilstand. Hvis en spiller dør, enten fordi han er blevet sindssyg eller dræbt, så får man bare en ny detektiv og er med i spillet igen. Men prisen er høj: der bliver lagt en doom token til på, og dermed er ondskaben ét skridt tættere på at vågne. Således har det en konsekvens at dø, men uden at spillerne bliver sat udenfor og bare skal kigge på.
Elder Sign indeholder noget engelsk tekst, men langt størstedelen er baseret på symboler og derfor velegnet for børn og unge. Det er dog ikke sikkert alle vil finde temaet passende for de helt små, da der er enkelte skræmmende billeder, fx af folk der mister forstanden.
Med 48 forskellige rum, 16 forskellige detektiver, 8 gamle guder og terningers held (og uheld) er der variation til mange, mange spil førend man løber ind i de samme situationer. Spillet kan varmt anbefales alle, der holder af terningespil, da spillet indeholder mange øjeblikke, hvor det hele afhænger af, at man slår lige netop det, man mangler. Når man forsøger at stoppe verden i at blive udslettet, er det jo ikke helt uvæsentligt, om det lykkes.
af Mikkel Øberg » Skriv en anmeldelse af denne titel
|
Dine favoritter| Du er ikke logget ind.Log på for at se/oprette din egen nyhedsliste. |
Nyheder / Nyeste artikler
|
|
|