|
 Søger, vent venligst...
Detaljer: - 1 post/er
| Brætspil. Udgivet af: Wizards of the Coast<br>Sværhedsgrad: 12+. Antal spillere: 2-5. Spilletid: 60 min<br> » Se alle titler i samme serie DKK 400,00 BestilWaterdeep, the City of Splendors—the most resplendent jewel in the Forgotten Realms, and a den of political intrigue and shady back-alley dealings. In this game, the players are powerful lords vying for control of this great city. Its treasures and resources are ripe for the taking, and that which cannot be gained through trickery and negotiation must be taken by force!Lords of Waterdeep is a strategy board game for 2-5 players. You take on the role of one of the masked Lords of Waterdeep, secret rulers of the city. Through your agents, you recruit adventurers to go on quests on your behalf, earning rewards and increasing your influence over the city. Expand the city by purchasing new buildings that open up new actions on the board, and hinder—or help—the other lords by playing Intrigue cards to enact your carefully laid plans. |
Anmeldelser:Lords of WaterdeepTachin sneg sig mellem de gamle bygninger på havnefronten. Ud af et pakhus, ind på en havneknejpe, en kvik bemærkning til en skøge, en guldmønt for hendes stilhed, ind i en skygge, ud af en anden. Tachin havde gjort dette hundrede gange før: at skulle ende en andens mand liv var ikke nyt for ham. Det var blot endnu et mål der skulledræbes. Men når målet var ansat af den mægtigste Lord i Waterdeep var sagen en anden. Eller rettere, så var prisen en anden. To hundrede mere var hvad han havde krævet, men han havde fået dobbelt så meget. Tachin var overbevist, det ikke var et godt tegn, men han havde aldrig kunnet sige nej til en udfordring. Eller guld. Aldrig sige nej til guld.
Forestil dig en storby i en fantasyverden, fyldt med præster, krigere, tyve og troldmænd. Der er konstant problemer der skal løses: kæmperotter i kloakkerne, krig mellem de mange guilds, indbrud hos troldmændene fra Cath, mord, hor og angribende hære. Al dette kaos forsøger et råd af de mægtigste Lords at kontrollere. De sørger for at byen ikke bryder sammen i ren kaos, men de gør det ikke ud af deres hjertes godhed. De gør det for magt, indflydelse og penge.
I Lords of Waterdeep er hver spiller en af disse Lords, der gennem manipulation, magtmisbrug og mord skal tilrane sig så meget magt som muligt, repræsenteret ved victory points. Man kan dog ikke agere direkte, men må i stedet læne sig tilbage og lade hyrede eventyrer gøre arbejdet for en. De 2-5 spillere har hver især en række agenter under deres kontrol, agenter man skiftes til at sende ud i Waterdeep og hyre eventyrer, sprede intrige eller finde nye opgaver i form af quests. Disse quests er den primære kilde til magt, og derfor essentiel hvis man vil vinde. Der er dog kamp om pladserne: krigerne holder fx til på kroen, men der er kun én spiller hver runde der kan tage hen og hyre de brave soldater. Så de enkelte Lords slås om at få netop de eventyrer de selv behøver, men samtidig blokere for dem modstanderne mangler.
I starten er Waterdeep en mindre by, og agenterne har kun nogle få simple bygninger at tage til. Man er dog ikke en Lord for ingenting, og hvis man betaler det lokale byggelaug en bunke guld kan man bygge en ny bygning. Denne bygning er enten en bedre udgave af en eksisterende (den giver fx 4 soldater i stedet for 2), men der er en ulempe: Waterdeep er glad for skatter, og hvis en anden spiller end bygherren benytter bygningen får bygherren også en ressource. Dermed er der meget magt i at bygge nye bygninger, og med 24 tilfældigt ordnede bygninger (hvoraf kun 5-6 bliver bygget) er der en stor variation i spillet.
Lords of Waterdeep er tydeligt inspireret af spil som Caylus og Agricola, men har et gennemarbejdet fantasytema der gennemsyrer alle aspekter af spillet. De quests man sender sine lejede eventyrere ud på er alle klassiske fantasyopgaver, og billeder og tematisk tekst forstærker indlevelsen. Der er også en god integration af regler og tema, fx skal man i et quest heale nogle sårede soldater. Questen kræver en del præster og guld til urter, men gevinsten er en bunke soldater man hyrer gratis. I et andet skal man oprette en smuglerring, og dette kræver naturligvis tyve (til at hugge ting), en enkelt troldmand (til at finde magiske ting) og to soldater (til at tæve ordensmagten). Gevinsten er, ud over penge, at man resten af spillet får en bunke mønter hver gang man hyrer nye tyve. De forventes jo at bidrage til dine smuglerier, og dette repræsenteres ved denne simple, men tematiske, sammenhæng.
Det er dette stærke samspil mellem tema og spilmekanikker der gør Lords of Waterdeep medrivende, da man kan føle sine magtfulde fangearme dykke dybt ned i Waterdeep. Ressourcerne er knappe, og der er sjældent et åbenlyst optimalt træk. Der er 60 questkort, men man ser kun omkring en tredjedel i et givent spil, og da rækkefølgen er tilfældig kan man ikke planlægge mange runder frem i tiden. I stedet må man konstant genoverveje sin strategi, og man er ikke bundet af tidligere valg i samme grad som i andre spil i samme genre.
Andre spil i genren giver indtryk af at spillerne sidder på små, isolerede øer og mangler interaktion og direkte konflikt. Lords of Waterdeep søger at løse dette med en stak intrige-kort spillerne trækker og spiller løbende gennem spillet. Disse kort repræsenterer de mere lyssky sider af magtmisbrug, med mord af modstanderens eventyrer, tyveri, bestikkelse og så videre, og giver en langt mere konfrontatorisk stemning end der normalt ses ved denne genre.
Lords of Waterdeep er et tematisk stærkt spil i genren, med en konstant tæt kamp mellem de magtbegærlige Lords. Ethvert træk er en hindring for de andre, et kæp i hjulet for deres planer, og når man med ét træk stopper modstanderne for at opnå hvad de vil kan man læne sig tilbage, tilfreds med magten. Det er muligt der er koldt på toppen, men det er dog en trøst at der samtidig er så ufattelig meget guld og magt.
af Mikkel Øberg
» Skriv en anmeldelse af denne titel
|
Dine favoritter| Du er ikke logget ind.Log på for at se/oprette din egen nyhedsliste. |
Nyheder / Nyeste artikler
|
|
|