Fantask lukker ikke alligevel !!!!!

Af Kenn Andersen, 15-02-2019

UPDATE 15-3-19: Vi arbejder stadig på at finde en løsning, så vi kan blive liggende hvor vi er, da det er det vi helst vil, og det vi er blevet anbefalet af folk vi har holdt møder med, og som har erfaring inden for den slags.. Vi arbejder på forskellige tiltag, og praktiske fornyelser i butikken, men det er alt sammen noget der lidt er på hold, til vi er sikre på at lokationen er sikret.

UPDATE 17-2-19: Siden denne artikkel blev skrevet er der sket en masse ting, og nogle af problemerne ser ud til være mindre problemer nu, men der er stadig ting der skal løses og vi har en masse møder i den nærmeste fremtid, som forhåntlig kan tage sig af nogle af dem. Vi vil opdatere denne artikkel, udover de sociale medier.

Det er med sorg, vi må meddele, at det efter 47 år kan ende med, at Fantask bliver nødt til at lukke.
Vi har længe kørt med et underskud, og det ser desværre ud som om, vi til trods for adskillelige tiltag, ikke kan vende denne nedadgående spiral selv. Vi har måttet sande, at konkurrencen fra andre butikker og det store internet, samt en del kunder, der lader til at være vokset fra os, alt i alt betyder, at den mængde vi sælger, ikke længere står mål med, hvad det koster os at ligge her i Skt. Peders Stræde.

Vi er frygteligt kede af, at dette risikerer at være afgørelsen, men medmindre der indtræffer et mirakel, eller vi er i stand til at ændre konceptet enten som netside eller med beliggenhed et andet sted, lukker vi dørene for sidste gang d. 29/6-2019.

Vi vil selvfølgelig blive ved med at skaffe folk de varer, de ønsker, så længe det kan lade sig gøre. De ting som udkommer i USA inden d. 12/6-19, kan vi stadig nå at få til folk, dette gælder også enkeltbestillinger, og vi får også stadig flere nyheder ind løbende. Efter dette tidspunkt, kan man risikere at skulle finde på en anden løsning.

I har været en kæmpe støtte, og vi vil være oprigtigt kede af, hvis vi ikke skal hyggesludre med jer om alt muligt mellem himmel og jord mere, det har været en fornøjelse!

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv