Asterix, Den Store (HC) nr. 8: Lus I skindpelsen / Asterix I Alperne.

Den store Asterix 8 indeholder de to klassiske historier Lus i skindpelsen og Asterix i Alperne samt et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale på 60 sider om ,hvordan Goscinny og Uderzo skabte tegneserien, sjove detaljer fra serien, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere. Asterix-historierne bringes i den originale rækkefølge, som Goscinny og Uderzo skabte dem. Om Lus i skindpelsen I senatet i Rom ulmer et oprør mod Cæsar, der beskyldes for at være handlingslammet, og han beslutter derfor én gang for alle at udslette den lille, oprørske gallerlandsby højt mod nord. Men gallerne har jo trylledrikken, så hvordan? Jo, hvis man nu sår splid mellem dem - så de ikke længere har et ubrydeligt sammenhold? Som sagt, så gjort: Cæsar hyrer den infame Pschychopathus Provocalorius, om hvem det siges, at splidagtigheden viser sit irgrønne fjæs, hvor han kommer frem. Og ganske rigtigt: Snart står landsbyen på den anden ende, Asterix anklages for at have solgt trylledrikken til romerne, og Hørmetix' fisk kastes hid og did overalt. Bliver det virkelig landsbyens endeligt? Om Asterix i Alperne Guvernøren Corpus Bombastus mistænkes for at berige sig på Roms bekostning og afholde overdådigt ødsle orgier. Cæsar sender den regelrette kvæstor Summa Summarum til guvernørens provins for at undersøge sagen - men den svigagtige guvernør forgifter ham! Da Miraculix får nys om det, sørger han at få bragt den dødeligt syge kvæstor til gallernes landsby. Men for at fremstille en helbredende mikstur har Miraculix brug for den sjældne blomst edelweiss - og mest effektive vokser på de højeste bjergtinder i Alperne. Asterix og Obelix kommer på en mildt sagt usædvanlig mission og er snart omgivet af kukure, bankhemmeligheder, alpehorn, smeltet os og øresønderrivende helvetisk jodlen.

Udgivet af Cobolt 2021

Uderzo
Albert Uderzo, fransk tegner, der især er verdensberømt for at have tegnet Asterix, som han også skrev efter den oprindelige forfatter, René Goscinnys, død, d.v.s. han har skrevet album nr. 25-31 og 33-34. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens) Sammen med Goscinny har Uderzo foruden Asterix også skabt serierne Umpa-pa, Kaptajn Kaj og Junior. Uderzo tegnede desuden de første otte album med Luftens Ørne. Alberts broder Marcel Uderzo er også tegner. Forældrene var italienske indvandrere, og efternavnet er en gammel stavemåde af den italienske by Oderzo.

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv