Spider-Man (Dansk)(HC): Hjemkomst.

Alene.Sådan har Peter Parker altid følt sig. Da han først fik sine edderkoppekræfter gennem et bid fra en radioaktiv edderkop, holdt han dem hemmelige. Hans forsøg på at profitere på dem resulterede i mordet på hans Onkel Ben. Senere betød hans forsøg på at holde sine evner hemmelige fra hans første kærlighed Gwen Stacy, at også hun endte med at lade livet. Den prekære balancegang mellem det at være en superhelt og et almindeligt menneskeer svær at håndtere, og forstås ikke af andre end Peter Parker selv.Indtil nu.En mystisk person dukker pludseligt op med kræfter, som minder påfaldende om Peters. Han klistrer til vægge og springer fra bygning til bygning, præcis som Spider-Man. Hvem er denne mystiske mand? Og hvem er folkene, han repræsenterer? Og i hvad består den oldgamle ondskab, som nu opsøger Peter?Forfatter J. Michael Straczynski har markeret sig på mange fronter. Science-fiction fans kender ham for den epokegørende tv-serie “Babylon 5” samt TV-serien “Jeremiah”, og i tegneseriernes verden har han bl.a. gjort sig til kende med værker som “Rising Stars” (2000) og “Midnight Nation” (2002). Desuden har han leveret manuskript til Clint Eastwoods “Changeling” (2008), og nu kan du altså læse hans udgave af nabolagets venlige edderkop. I ledtog med Staczynski finder vi en lige så stor legende,nemlig John Romta Jr. En mand som af mange anses for at være en af de mest definitive Spider-Manillustratorer, hvis talent for at fortælle visuelt her virkelig komplimenterer Straczynskis historie.

Udgivet af Fahrenheit 2022

John Romita Jr.
John Salvatore Romita eller John Romita junior er en amerikansk tegneserietegner. Han arbejdede for Marvel fra sidst i 1970'erne til starten af 2010'erne, hvor han blandt andet tegnede The Amazing Spider-Man, Iron Man og X-Men. I 2014 flyttede han til DC Comics, hvor han tegner Superman og All-Star Batman. Han er søn af tegneserietegner John Romita sr. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv