Splint & Co, Et ekstraordinært eventyr med (HC) nr. 4: Portræt af helten som troskyldig ung mand.

Vi er i hjertet af Bruxelles i sommeren 1939. Splint arbejder som piccolo på Moustic Hotel, mens rygterne går om et snarligt udbrud af Anden Verdenskrig. Blandt hotellets gæster findes en højtstående tysk officer, der er i gang med afsluttende forhandlinger om Polens nært forestående skæbne. På dagbladet Le Moustique arbejder Kvik som journalist, og selv om han helst vil skrive slibrig sladder, spærrer han øjnene op, da den lille piccolo måske kan føre ham på sporet af et internationalt scoop. Men Splint er mere optaget af hotellets søde stuepige, som han ikke rigtig kan blive klog på. Émile Bravo er en af fransk tegneseries store, moderne serieskabere, og i dette ekstraordinære eventyr giver han et fabelagtigt og underholdende indblik i, hvordan Splint og Kvik egentlig mødte hinanden – og hvilken indflydelse egernet Spip eventuelt havde på Anden Verdenskrig! Hvad er baggrunden for, at en ung mand, der åbner døre på et hotel i bruxelles, ender som den berømte helt, vi kender så godt? Hvorfor beholder han sin piccolouniform til evig tid? Er han bevidst om politik? Hvordan opstod hans urokkelige venskab med kvik? Og hvem er egentlig denne kvik? Bag alle disse spørgsmål gemmer der sig en smertelig, traumatisk oplevelse, som berører os alle ...

Udgivet af Cobolt 2013

Émile Bravo

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv