Yoko Tsuno - Samlebind (HC) nr. 1: Jorden kalder Vinea.

I anledning af den belgiske tegneserieskaber Roger Leloups 80-års fødselsdag 17. november 2013 udgiver Cobolt det første samlebind med hans berømte albumserie og den kvindelige, japanske elektronikingeniør Yoko Tsuno.Roger Leloup har lavet tegneserier, siden han var 17 år. Fra midt i 1950’erne og op gennem 1960’erne var Leloup ansat på Hergés tegnestue, hvor han forestod tegninger af enhver form for teknik, blandt andet det berømte fly "Carreidas" i Tintin-historien Rute 714 til Sydney. Han var således ikke hvem som helst, da han i 1970 skabte sin egen tegneserie, Yoko Tsuno, som han nu har beskæftiget sig med i mere end 40 år ud af en samlet karriere på imponerende 63 år. Samlebindene udgiver ikke serien i strengt kronologisk orden, idet de enkelte historier er samlet tematisk med tre album i hvert samlebind. I dette første samlebind er det Vinea-historier, der er i centrum: Nærkontakt i Jordens indre, Vulcans Smedje og Vineas tre sole.Endvidere indeholder samlebindet naturligvis et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale, hvor Roger Leloup fortæller om Yoko Tsunos oprindelse og om sit arbejde med den populære og handlekraftige kvindelige figur, der har fornøjet læsere i fire årtier nu.

Udgivet af Cobolt 2013

Roger Leloup
Roger Leloup startede som farvelægger for Jacques Martin, skaberen af tegneserien Alix. Senere fik han job på Studios Hergé, hvor han arbejdede fra 1953 til 1969, hovedsageligt med baggrundsmiljøer og tekniske tegninger. Careidas' privatjet i Tintin-albummet Rute 714 til Sydney er f.eks. Leloups design. Efter sin tid hos Hergé, arbejdede han kort på Peyos studie, før han i 1970 skabte serien om Yoko Tsuno, der blev hans hovedværk, og som han har arbejdet dedikeret på lige siden. Serien er - ud over naturligvis heltinden Yoko - kendt for sin fine streg med mange tekniske detaljer og opfindsomt og banebrydende design. Yokos eventyr bringer hende mange steder rundt på kloden, og ikke mindst dybt ned i Jordens indre og langt ud i universet tillige. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv