Linda og Valentin: Rejser i tid og rum - Linda og Valentins samlede eventyr (HC): Ekstraordinære rejser i tid og rum.

Halvtreds år efter at Linda og Valentin første gang så dagens lys i det legendariske franske tegneserieugeblad Pilote, har en række tegnere fået chancen for at lave deres egne personlige hyldester til serien og dens ophavsmænd. Indfaldsvinklerne er lige så mange som antallet af medvirkende, og bidragene veksler mellem at være muntre, personlige, poetiske, ironiske, gådefulde og vemodige. Spændvidden og opfindsomheden er imponerende stor, og fælles for samtlige medvirkende er, at de på forskellig vis har været inspireret af Jean-Claude Mézières’ og Pierre Christins banebrydende tegneserie. Danske bidrag til hyldestalbummet Den danske udgave af jubilæumssamlingen indeholder ud over mange originale franske bidrag også helt nytegnede serier af sytten danske og svenske tegneserieskabere. Lars Horneman, Peter Kielland-Brandt, Henning Kure, Peter Madsen, Thomas Nøhr, Rune Ryberg, Peter Snejbjerg, Karoline Stjernfelt og Thomas Thorhauge har leveret de danske indslag. Ekstramateriale: Forord af Pierre Christin og Jean-Claude Mézières Interview med Pierre Christin og Jean-Claude Mézières Fire siders smagprøve på det kommende album Erindringer fra fremtiden 2 Interview med Jens Peder Agger om dengang i 1975, da Linda og Valentin for alvor kom til Danmark

Udgivet af Cobolt 2017

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv