Blacksad (Dansk) (HC) nr. 6: Når alting ramler - Første del.

Under en udendørs Shakespeare-festival i Central Park i New York I 1950’erne nyder privatdetektiven John Blacksad et afslappende øjeblik, der dog minder ham om hans egen skæbne. “Livet er et skuespil, det er alle klar over. Og jeg selv er uden begejstring blevet professionel dramatiker. Publikum og skuespiller, lave drifter og menneskelig elendighed i stride strømme.” Inden længe banker virkelighedens barske realiteter dog igen på og Blacksad må gøre, hvad der skal til for at forhindre en lejemorder fra mafiaen i at udføre sit beskidte arbejde. For første gang har Díaz Canales og Guardino skabt en historie, der strækker sig over to album, og hvoraf anden del udkommer i 2023. Efter deres road movie i forrige album, Amarillo, har de her otte år senere besluttet sig for at vende tilbage til New York, byen hvor ondskab og drømme mødes. Den ideelle by for en forfatter, der ynder at dykke ned i sine personers dunkleste sjælekamre, og en tegner, der er dybt forelsket i spektakulære storbyscenerier.

Udgivet af Cobolt 2021

Juanjo Guarnido
Juanjo Guarnido (født 1967) er født og opvokset i Spanien, men har siden 1993 været bosat i Frankrig, hvor han for en tid arbejdede hos Disney. Bedst kendt som tegner af Blacksad, der er skrevet af Juan Díaz Canales. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv