Historier fra det vilde vesten (HC) nr. 4: Historier fra det vilde vesten Bind 4.

Dette er det fjerde album i serien med barske westernhistorier af den italienske mestertegneserieskaber, Paolo Eleuteri Serpieri, der er kendt for sin eminente streg- og skraveringsteknik. Albummet indeholder tre historier i sort/hvid, som på forskelig vis beskriver, at mødet mellem de hvide og indianerne kan have en menneskelig side, i det ellers ofte ubarmhjertige vilde vest. Røde bror er historien om cowboyen Ted og hans søster, der møder en commanche-indianer. En pil skydes afsted mod søskendeparret, men fremfor at ville dræbe, har indianeren et ganske andet og romantisk ønske. Men tilfældigheder gør, at begivenhederne tager endnu en farlig drejning. Mary og John er historien om et møde i vildmarken mellem pelsjægeren John og eneboeren Mary. I smug vogter de på hinanden, da de begge har hver deres barske skæbne bag sig, og det hele kan blive et spørgsmål om liv eller død. Vandåndens trolddom er en fortælling, som tager udgangspunkt i den tidlige amerikanske historie, da franskmænd og briter kæmpede om herredømmet. Her bortføres indianerpigen “Lille blomst”, der ellers bor med en kroejer, af irokser-indianere og en soldat må sætte efter hende. Udgivet i 200 nummererede eksemplarer.

Udgivet af E-voke 2022

Paolo Eleuteri Serpieri
Den italienske tegneserieskaber Paolo Eleuteri Serpieri har sammen med andre tegnet Bibelen i billeder; men han er bedre kendt som skaberen af serien Morbus Gravis (Druuna). I 2007 påbegyndte han en ny science fiction-serie ved navn Les enfers med tekst af Jean Dufaux. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv