BUG (Dansk) (HC) nr. 3: Bog 3.

Hvad er en BUG? Svaret kan være: En fejl i en computers funktion eller programmering. En infektion eller et sygdomsfremkaldende virus. En skjult aflytningsmekanisme, for eksempel i en telefon. Eller en insektlignende, udenjordisk organisme som har taget kontrollen over et menneskes krop. I 2041 indtræffer et globalt digitalt sammenbrud, som med ét slag udraderer al data i hele verden. Fra det ene øjeblik til det andet må menneskeheden forsøge at klare sig uden computere, internet og kunstig intelligens. Snart begynder man fra forskellig side at mistænke kosmonauten Kameron Obb – den eneste overlevende fra en ekspedition til Mars – for at have noget med sammenbruddet at gøre. Og ikke nok med det: Obb ladet til personligt at være i besiddelse af al den forsvundne data, hvilket snart gør ham til verdens mest eftersøgte menneske. Med BUG har Enki Bilal skabt en futuristisk fabel om den digitale tidsalder – og de risici vi løber, når vi lader computerne overtage vores liv. En dystopisk tegneserie til tiden, kunne man næsten sige. Fjerde og sidste bind forventes udgivet i 2023.

Udgivet af Cobolt 2022

Enki Bilal
Enki Bilal er født den 7. oktober 1951 i Beograd, Jugoslavien, hvor han blev døbt Enes Bilalovic. Som niårig flyttede han til Frankrig, hvor han har boet siden. Han startede med at tegne til det franske tegneseriemagasin Pilote i 1972, hvor han lavede illustrationer og små historier. I 1975 mødte han forfatteren Pierre Christin, der bl.a. er forfatter på serien om Linda og Valentin. Sammen skabte de adskillige album, bl.a. Vor tids legender-trilogien. Bilal blev første gang udgivet på dansk med Byen der ikke eksisterede i 1977 og Den sorte ordens falangister i 1979. Begge album var en del af Carlsens serie Tegneserier for voksne. Bedst kendt er Bilal for Nikopol-trilogien, som han har været mere end et årti om at fuldføre. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv