Asterix (2021 Udgave) nr. 13: Asterix på skattejagt.

I nattens mulm og mørke forsvinder en gryde fyldt med sestertier, som Asterix skulle bevogte. Da han har svigtet sit hverv, bliver han æreløs og ifølge gallernes love forvist fra landsbyen! Han må ikke vende tilbage, medmindre han gør skaden god igen. Obelix svigter ikke sin gode ven og drager med ham ud på en usædvanlig mission i et forsøg på at få fyldt gryden på ny. Men ingen af dem er vant til at tjene penge, så hvad pokker gør de? Skal de ligefrem begå et bankrøveri?

Udgivet af Cobolt 2023

Uderzo
Albert Uderzo, fransk tegner, der især er verdensberømt for at have tegnet Asterix, som han også skrev efter den oprindelige forfatter, René Goscinnys, død, d.v.s. han har skrevet album nr. 25-31 og 33-34. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens) Sammen med Goscinny har Uderzo foruden Asterix også skabt serierne Umpa-pa, Kaptajn Kaj og Junior. Uderzo tegnede desuden de første otte album med Luftens Ørne. Alberts broder Marcel Uderzo er også tegner. Forældrene var italienske indvandrere, og efternavnet er en gammel stavemåde af den italienske by Oderzo.

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv