Juleeventyr, Et (HC) (Umpff): Et juleeventyr -Efter klassikeren af Charles Dickens.

Dickens’ klassiker Et juleeventyr omsat til tegneserie af José-Luis Munuera. ”Glædelige jul, Fru Scrooge!” ”Hvorfor forestiller de Dem, at den bliver glædelig, Cratchit?” Et juleeventyr er umiddelbart en velkendt fortælling, men José-Luis Munuera vender rundt på tingene og gendigter Dickens’ klassiker med en anden slags Scrooge. Kort fortalt er vi i London, 1843. Alle indbyggerne, både de bedre stillede og de fattigste, gør sig klar til at fejre jul. Undtagen Scrooge. I den velhavende handelskvindes øjne, er intet andet end arbejde og penge vigtigt her i livet. Skrappe Scrooge går for at være nærig, egoistisk og smålig, men betragter nok nærmere selv som praktisk. En nat kommer tre ånder og tager hende med... Et juleeventyr er skrevet og tegnet af spanske José-Luis Munuera (Splint & Co., Bartleby, skriveren, Zorglub, Familien Campbell) efter klassikeren af Charles Dickens fra 1843.

Udgivet af Forlaget Umpff 2023

Munuera
José Luis Munuera er en spansk tegner, der fra 2004 er blevet mest kendt for sit arbejde med Splint & Co., hvor han i samarbejde med Jean-David Morvan bragte serien i en ny retning. Munuera nåede at tegne 4 album med Splint & Co., før serien i 2010 blev overtaget af Vehlmann og Yoann. Munuera har også været involveret i serien Konvojen, hovedsageligt på spinoffserien Konvojen - Navis' ungdomsår. Af serier ikke udgivet herhjemme kan nævnes Merlin (1999-2003), Les Potamoks (1996-97), Sir Pyle (1999-2003) og Walter le Loup (2010). (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv