XIII nr. 10: El Cascador.

MacLane blev hyret til at udgive sig for at være den lokale oprørshelt, El Cascador, og befri oprørslederen, Maria de los Santos. Men nu er han også selv fange på den berygtede fængselsø, Roca Negra. Skal det lykkes for ham at undslippe og af-sløre forrædderen blandt santosisteoprørerne, og skal det også lykkes for ham at få samlet endnu et par brikker i sit eget personlige puslespil?

Udgivet af Donovan Comics 2006

William Vance
William Vance er kunstnernavn for den belgiske, fransksprogede tegneserieskaber William van Cutsem (Bedetheque skriver Cutsen). Han arbejdede først som reklametegner efter at være blevet uddannet på kunstskolen i Bruxelles. Debuterede i 1962 i det belgiske seriemagasin Tintin. Første rigtige serie var med søhelten Howard Flynn i 1964. Serien, der er udkommet på dansk i Fart og tempo samt med et enkelt album, var med bøgerne om Horatio Hornblower som forbillede. Senest havde han stor succes med spændingsserien XIII. Han er bedst kendt som tegner, men han har skrevet manuskript til nogle af sine egne serier. I listen er disse markeret med (f). De sidste mange år blev Vances album farvelagt af hans spanske hustru Petra. På fransk er hans værker samlet i bogserien Tout Vance. (Ovenstående personbeskrivelse er taget fra ComicWiki under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.5 licens)

Vare tilføjet til kurv

Gå til kurv